Du kommer til at arbejde med store anerkendte virksomheder, der har valgt PJM som deres foretrukne partner inden for automationsløsninger og maskinbygning.
Som en del af teamet, som står for Front End Design, bliver du inddraget i den tidlige fase, hvor du, i tæt samarbejde med virksomhedens sælgere, er med til at afdække kundens behov og formulere og specificere den tekniske løsning, som kunden skal have.
Kunden rådgives i forhold til automatisering af deres industrielle produktionsprocesser. Da det både kan være eksisterende maskiner eller hele proceslinjer, som skal udbygges - eller nye løsninger, som skal defineres og beskrives,
kommer du til at arbejde med mange forskellige problematikker og løsningsmuligheder.
Når den optimale løsning er afdækket, overdrages projektet til dig til konceptuering. Din opgave bliver i den forbindelse at:
- Kalkulere løsningen
- Beskrive funktionaliteten og udarbejde de tekniske specifikationer
- Afklare eventuelle spørgsmål med sælger og/eller kunden
- Udarbejde layout/skitser
- Estimere tidsforbrug og udarbejde tidsplaner
Efterfølgende overdrages projektet til dine øvrige kollegaer i Design & Project Execution.
Du står for udarbejdelse af produktionstekniske koncepter og økonomiske analyser, og fastsætter rammer og aftaler for konceptuelt design og for-projekter.
Planlægning og gennemførelse af tests og proof-of-koncepts i tæt samarbejde med kunder og teknologileverandører bliver også en del af dit arbejde.
Du er med til at flytte grænserne for morgendagens automatisering, når ny teknologi og forretningsmuligheder afsøges.
I tæt samarbejde med ledelsen i Design & Project Execution og med strategiske kunder, bidrager du som en aktiv deltager i innovationslaboratoriet - også til udforskning og implementering af nye løsninger evt. baseret på ny teknologi. Du er således med til at flytte grænserne for morgendagens automatisering, når ny teknologi og forretningsmuligheder afsøges.
Du skal også være indstillet på, at du er med ude hos udvalgte kunder, hvor du er en aktiv deltager i tilbudsmøder, i projektoverdragelsesmøder og i de workshops, som bliver afholdt for kunder.
Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du have god mulighed for at få indflydelse på en del af de opgaver, som du kommer til at arbejde med.
Du tilbydes:
PJM sætter en ære i at skabe et stærkt, sundt og inspirerende arbejdsmiljø i en flad, dynamisk organisation. Her vil være gode muligheder for personlig og faglig udvikling i et dynamisk og fagligt inspirerende miljø.
Arbejdssted:
Fårevejle 20 min. kørsel fra Holbæk
Løn:
Du får en konkurrencedygtig lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.
Egenskaber:
Du er en analytisk og visionær person, der er god til at sætte dig ind i kundens problemstillinger og finde på løsningsmuligheder.
Din tilgang til kunderne er ydmyg, og du er derfor god til at samarbejde og tale med mange forskellige typer mennesker.
Du er en dygtig projektleder, der er systematisk i dit arbejde, og formår derfor både at holde et godt overblik og have styr på detaljerne.
Samtidig er du en person, der er i stand til at holde mange bolde i luften på en gang. Du er fleksibel og omstillingsparat, og derfor både god til at arbejde meget selvstændigt og arbejde som en del af et team.
Du formår at arbejde med komplekse faglige problemstillinger uden at miste gejsten, motivationen og opmærksomheden på målet.
Erhvervserfaring:
Du har god erfaring med automation fra en lignende eller beslægtet stilling, det kan være som udvikler, projektleder, tekniker eller noget helt fjerde. Det vigtigst er, at du er faglig dygtig og hele tiden er nysgerrig på at udvikle og dygtiggøre dig inden for automation.
Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, maskinmester, automatiktekniker, produktions teknolog eller andet relevant. Har du en håndværksmæssig baggrund, vil det være et plus.
Sprogkundskaber / IT:
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale, og er en habil bruger af MS Office, MS Project, samt gerne Solid Works eller lignende tegneprogrammer. Samtidig har du erfaring med diverse krav i henhold til Maskindirektivet og ISO 9001.
PJM A/S udvikler og designer avancerede automatiseringsløsninger i samarbejde med sine kunder og samarbejdspartnere, og er i den forbindelse en aktiv deltager hele vejen fra idé til drift. Virksomheden er derfor med til både at designe, konstruere, fremstille, idriftsætte og servicere fuldautomatiske montageanlæg og produktionslinjer til mange forskellige brancher med fokus på Life Science og industriel produktion
Automationsløsningerne er installeret hos virksomheder over hele verdenen og tæller bl.a. store virksomheder som Lego, Danfoss, Novo, Coloplast m.fl.
Medarbejdernes mangeårige ekspertise inden for deres område bevirker, at PJM i dag er bland de førende inden for udvikling af komplekse montage-, bearbejdnings- og håndteringsløsninger baseret på avanceret automatiseringsteknologi.
I sit Innovation Lab har medarbejderne hos PMJ et tæt samarbejde med sine kunder om at flytte grænserne for morgendagens automatiseringsløsninger.
Der er i dag ca. 150 medarbejdere tilknyttet administration, udviklings-, service- og produktionsfaciliteterne beliggende i Fårevejle.
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
Design Engineer/162723
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.
Vises stillingen stadig på Profilpartners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.
Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.